• Martin Lyager Nielsen

Anmeldelse: Child's play & Us

>>Et reboot og en original. To horrorfilm ryger på skafottet<<


To horrorfilm bliver hermed smidt på skafottet, og vi lægger ud med "Child's Play", der er en temmelig ligegyldig reboot, hvor originalens overnaturlige elementer er skiftet ud en teknologisk trussel i form af AI-dukken Buddi, der bl.a. er i stand til at styre andre elektroniske enheder. Aubrey Plaza, der spiller Andys unge mor, er altid en fornøjelse at være i selskab med, men hun kan desværre ikke redde filmen fra at drukne i middelmådighedens sump. Vi får serveret et par veldrejede drab, men manuskriptet af tynget af klichéer og skabelonskårne karakterer, så i sidste ende bliver den temmelig tung at danse med, på trods af en behersket spilletid.


Noget bedre står dog til med Jordan Peeles "Us", der følger op på megahittet "Get Out". En familie på ferie i deres sommerhus bliver opsøgt af deres morderiske dobbeltgængere, og det er op til Adelaide (en meget velspillende Lupita Nyong'o) at løse den blodige gåde. Igen strør Peele med kyndig hånd lidt humor ud over det kroteske scenarie, for når du har det fulde billede, kan præmissen være lidt svært at sluge, men filmen er desuden fornuftigt pacet, velspillet og til tider ganske stemningsfuld, så alt i alt en ganske underholdende affære.

0 visninger

© 2019 Nerdvana