• Martin Lyager Nielsen

Anmeldelse: Day Of the dead

De levende døde har overtaget verden. Nogle få overlevende fra katastrofen – en gruppe af militære personer og videnskabsmænd, har opholdt sig i en missilbunker. Der forsøger de at finde et middel til at kontrollere de levende døde.



Day of the Dead er det afsluttende kapitel i George A. Romeros zombie-trilogi, der også består af klassikerne ”Night of the Living Dead” (1968) og ”Dawn of the Dead” (1978). Denne film skulle oprindeligt have været en storslået afslutning på historien om de levende døde, men på grund af manglende økonomisk opbakning, kunne Romero ikke realisere det originale manuskript, der bl.a. andet indeholdt et kæmpe slag mellem to zombie-hære. I stedet måtte han skrive et nyt på bare tre uger, og trods hans modvillighed lykkedes det ham faktisk at skabe en klaustrofobisk og medrivende gyser.


Handlingen udspiller sig i en aflagt missilbunker, og den første time bruges på at introducere personerne, og de gnidninger og konstante verbale slagsmål, der affødes af deres håbløse situation. Ifølge den excentriske videnskabsmand Dr. Logan er der nemlig omkring 400.000 zombier for hvert menneske på Jorden, hvilket ikke just er noget, der virker betryggende på den efterhånden opgivende gruppe. Deres situation forværres yderligere, da den fascistiske Rhodes ikke længere kan holde hovedet koldt, og vil gå i åben kamp med de blodtørstige zombier.


I modsætning til så mange andre film i denne genre, så besidder ”Day of the Dead” en helt fantastisk dialog, hvilket gør den lange indledning ligeså seværdig, som de senere mangfoldige blodsudgydelser. Splattereffekterne er perfekt udført af den garvede Tom Savini, der også gav Romero en hånd med i ”Dawn of the Dead”, men hvor zombie-makeuppen i den film stort set bare var en klat blå maling, så har han i Day of the Dead virkelig kreeret nogle frygtindgydende og forrådnede ikke-døde. En klokkeklar anbefaling.

0 visninger

© 2019 Nerdvana